Menukort
photo

Vores isleverandør

Hos Nanas går vi op i kvalitet og gode oplevelser. Herfor er det en fornøjelse at servere is, sorbet og softice fra Danmarks bedste ismejeri – Kastbergs Gourmet Is – til alle vores dejlige gæster.

Kastbergs er stiftet af ismager Joachim Kastberg i 2012, da han var bare 21 år gammel. Med en ambition om at forandre opfattelsen af hvad is og sorbet er og hvordan det skal smage, gik Joachim i gang med at fremstille is af de bedste råvarer han kunne finde.

Ismejeriet ligger i Herning, og handler med mange lokale fødevarevirksomheder og gårdejere. Eksempelvis anvendes der udelukkende mælk og fløde fra det lokale Them Mejeri, de får jordbær og rabarber fra Samsø og får fremstillet deres egenudviklede karamel sauce hos Give Konfekture. Alle virksomheder som ligger i deres baghave.

Hertil har de lavet deres egen chokolade hos Or Noir i Frankrig, denne chokolade er optimeret til is og anvendes i deres Chokolade Is, Mynte Chokolade og flere andre lækre produkter. Ens for alle råvarer, er at Kastbergs behandler dem med respekt, det giver nemlig den bedste is. Velbekomme

Vores kaffeleverandør

Hos Nana’s er vi kompromisløse når det gælder kvalitet – også i valget af kaffebønner. Af denne grund
får vi friskmalede bønner leveret som minimum en gang om måneden fra Kaffeværkstedet.

Mikroristeriet Kaffeværkstedet rister dagligt kaffe i et gammelt mejeri lidt uden for Bjæverskov på
Sjælland. Virksomheden består af et lille men yderst professionelt hold af kafferisterer, kaffeteknikerer og
kaffebryggerer, som alle fordyber sig i kaffens spændende univers. Derfor sættes der ikke kun fokus på
kaffebønnen men også selve kaffeprocessen, som involverer maskineri og brygning. Hos Nana’s brygges
kaffen således på den topprofessionelle Italienske espressomaskine Brugnetti, der sikrer en fantastisk
kaffeoplevelse hver gang.

I et tæt samarbejde med Kaffeværkstedet har vi formået at skabe Skagens nok bedste kop kaffe –
friskristet og frikbrygget. Velbekomme

Lokationer

NANA’S ØSTERBY
Nana’s i Østerby er efter 3 sæsoner blevet et velkendt og velbesøgt pitstop på ruten rundt i Skagen. Det lille ishus inviterer med sine 25 udendørs siddepladser til et hvil i de mere rolige omgivelser i Østerby. Charmen fra bydelen er til at se og føle på, når man hos Nana’s sidder og overværer omgivelserne – heriblandt gadens lette trafik af nysgerrige og glade sommergæster. Viser vejret sig ikke fra sin bedste side, opstilles borde og stole indenfor. Alle bydes velkommen med et smil i den lille is- og kaffebar.

ADRESSE: Sankt Laurentii Vej 15, 9990 Skagen
FASTE ÅBNINGSTIDER I SOMMERFERIEN:
Alle dage kl. 12:00-21:00

NANA’S CENTRUM
I centrum af Skagen finder du den nye udvidelse af Nana’s. En splinter ny butik med alle de velkendte herligheder på menuen. Her kan du i hjertet af byen nyde et hvil på et af de 55 udendørs siddepladser foran springvandet ved Kappelborg. Med siddepladser trukket en smule tilbage fra gågaden kan du således følge med i gadens hurlumhej på behørig afstand. Ud over Nana’s populære sortiment udvides menuen til at inkludere lette morgenmadsretter i sommerferien. Alle bydes velkommen med et smil i den lille is- og kaffebar.

ADRESSE: Sankt Laurentii Vej 56B, 9990 Skagen
FASTE ÅBNINGSTIDER I SOMMERFERIEN:
Alle dage kl. 9:00-22:30

Inspiration

Få inspiration, nyheder og guides fra Nana's Skagen